Se mere om skovflåten:
• Tæt på naturen - vi besøger skovflåten. |
Når små dyr sætter store sporaf Gustav Kryger Mondrup, Marinus Bjerre Bjørnild og Mads Valdemar Rønde Kristensen.
Mange har ikke nok viden om skovflåten, og hvad dyret egentlig kan udrette. Virus sprøjtes ind i menneskekroppen, og selv sådan et lille dyr kan ændre et menneske, ødelægge alt, hvad man står for. Bare med et enkelt bid.
Skovflåten
Der er mange skovflåter i den danske natur, og i forhold til hvor meget danskere er ude i skoven og naturen, er risikoen for at blive alvorlig syg af et flåtbid dog meget lille. Skovflåten er et meget gammelt dyr som højst sandsynligt også har suget blod fra dinosaurerne. I flåtens liv går den igennem tre stadier, som også er tre forskellige måltider for den. Larver sætter sig ikke fast på mennesker, men den næste stadie i livet, hvor skovflåten bliver en nymfe, kan den bide sig fast i mennesker og smitte med bl.a. borrelia. Grunden til at skovflåten kan overføre sygdommen, er fordi at i stadiet som larve suger den blod fra mus og andre smådyr, og det er fra det måltid, at bakterier og virus kan blive overført til larven. Skovflåten er altså ikke født til at kunne inficere med borrelia.
I løbet af ca. et år har larven forvandlet sig til en nymfe via et hamskifte og er dermed blevet potentiel farlig for mennesker. Der går yderligere et år, og nymfen er forandret til en voksen skovflåt, som suger blod fra bl.a. hunde og rådyr. Den voksne skovflåt kan også suge blod fra mennesker, men det er mere sjældent, end når nymfen gør det. Borrelia I Danmark er ca. 15% af alle skovflåter inficeret med borrelia, og er dermed ekstra farlig at have siddende på kroppen, men risikoen for, at man bliver inficeret af et flåtbid af en inficeret flåt er kun 2%. I 1998 blev en vaccine mod borrelia udgivet, men den blev trukket tilbage et par år efter, fordi der var mistanke om, at den forårsagede alvorlige bivirkninger. Nu er der kun vaccine mod borrelia til hunde. TBE Skovflåter kan smitte med mange andre sygdomme end borrelia til mennesket, og en af dem er virussen TBE (Tick-Borne Encephalitis) som er en af de alvorligste i forhold til, hvad sygdommen kan gøre ved mennesket. Symptomerne for TBE i Skandinavien kan følges i et 2-faset forløb. Det første er influenza og ca. en tredjedel af de TBE-ramte viser endvidere tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser Læge Thomas Feldskov fra Lægerne Willemosevej fortæller om sygdommen borrelia: "Borrelia behandles udelukkende med penicillin, fordi sygdommen er en bakterie. Det er sjældent, at jeg har patienter med borrelia. Der er mange der kommer med udslæt efter skovflåtbid, og det jeg så kigger efter er et rødt udslæt der breder sig, og så klarer det op i midten og der kommer en rød ring udenom. Hvis man har det udslæt, er der øget risiko for at man har borrelia i huden. Hvor tit jeg jeg ser en der har udslættet og skal behandles er måske 3-4 gange om året. Der er mange der får et rødt udslæt, lige når de er bidt, men det man kigger efter, er et udslæt der vokser og som kommer typisk efter en uge eller to uger, men det kan også komme efter et par dage. Man skal betragte det som alvorligt. Det er ikke selve udslættet, der er det farlige. Det er hvis sygdommen går i ledene eller i hjertemusklen eller i hjernen. Det værste der kan ske er at det går i nervesystemet og giver en hjernehindebetændelse, og det kan man i princippet dø af. Ansigtslammelser eller andre lammelser i kroppen er her typisk. Det kan også gå i hjertemusklen - hvilket er meget sjældent - kan man også få hjertepumpe svigt." I Danmark rammes hvert år ca. 125 mennesker af den alvorlige Neuroborreliose, hvor også nervebanerne rammes. Det første symptom som man får, er influenzasymptomer. Der kan være røde udslæt på huden, der kan være ledsmerter og hvis man får det i nervesystemet, kan man få hovedpine og blive ændret mentalt. "Der kommer en del som er bange for, at de har det, fordi de har været bidt af en skovflåt. Det er svært at undersøge, for blodprøverne er ikke ordentlige og præcise. Det bedste er at stikke ind i ryggen og trække væsken ud af rygmarven og det er noget, de skal gøre på sygehuset. Det er kun via flåten mennesker kan få borrelia, og flåten får typisk smitteeffekten fra deres blodsugninger af mus. Hvis man bliver behandlet tidligt i forløbet kommer der ingen spor af sygdommen efter behandlingen. Men hvis man kommer længere henne i forløbet, og der er sket skade f.eks. i leddene kan man få ledproblemer. Hvis det er i hjertet giver det hjerteproblemer og hvis det er i hjernen sætter det spor i form af lammelser. Man siger, at der går ca. 24 timer efter at flåten har sat sig fast, før bakterierne og virus bliver sprøjtet ind i kroppen." "Det er med god grund, at folk kommer til lægen for at få tjekket, om de har borrelia eller anden lignende sygdom. Det er noget, man skal tage alvorligt, for det værste der kan ske, er hvis man dør af det," tilføjer Thomas Feldskov. |