Læs mere om Body-SDS:
• Body-SDS fjerne dårlige spor i kroppen. |
Søren Brandt om Body-SDSaf Emilie Toft Jacobi.
Søren Brandt afslører alt om sin oplevelse med Body-SDS.
Vi træder ned af den rå stentrappe og Søren tilbyder os straks siddepladser.
Han lægger mærke til at vi filmer og han spørger om hans knap eksisterende hår sidder godt. Vi fniser mens han glatter sine øjenbryn ud og lyset nægter at undgå at komme ind gennem det lille kældervindue. Kælderens vægge er kolde, umalede og upudsede, men de leger drillende ping-pong med vores grin. "I har ikke noget imod at jeg har min boremaskine med vel?" "Grunden til at jeg startede til Body-SDS var at jeg havde enormt ondt i skulderen. Min ven Peter havde haft lignede smerter i årevis og havde været igennem mange forskellige behandlinger indtil han fik en tid hos en Body-SDS behandler." Hans krop er helt afslappet, og han stråler med tilfredshed. "Så jeg hoppede bare ud i det og bestilte en tid hos Kent, en alternativ behandler i Odense." Der er cirka 12 registrerede behandlere på Fyn og i alt omtrent 62 i Danmark. Størstedelen af anmeldelser er klart positive. "Nu er det jo omkring 3-4 år siden men jeg kan godt huske at jeg kom ind og Kent var en rigtig rar fyr. Det var helt flippet, for da han så begyndte at strække og massere, kunne han fortælle alt muligt om min historie via min krop." "Han fortalte mig om min livshistorie, om hvordan det er at være Søren i verden. Han kom ind på nogle ting, hvor jeg simpelthen bare begyndte at græde, for hvordan kunne han vide de her dybe ting om mig bare fra at massere mig?" Forestillingen om den her store mand med alle hans tatoveringer, der ligger ned og lige pludselig begynder at græde, er absolut tankevækkende. "Efter den her time hvor både min krop og mit sind blev vredet rundt, spørger jeg ham så hvornår jeg skal komme igen. Det syntes han åbenbart ikke jeg skulle, men jeg kunne vende tilbage indenfor 2-3 uger, hvis jeg kunne mærke noget igen. Det endte det så med at jeg ikke gjorde." Han griner smørret og vi byder ham farvel for nu. |